Det er en sen eftermiddag i december, og den gamle julemanden går langsomt gennem Kalundborgs gader. Ned forbi Rødekorsbutikken, slikbutikken, shawarmagrillen og låsesmeden. Han har en sort regnfrakke udenpå sin røde kåbe, men det lange hvide skæg er ikke sådan at skjule. Det dasker mod knæene.
Den røde hue er efterhånden helt gennemblødt, da han åbner døren til frisør "Hos Petersen". Kirsten hilser på julemanden med et nik, hjælper ham af med regnfrakken og siger: "Nå, så er det ved at være tid igen."
Julemanden sætter sig tungt i stolen og stirrer på sig selv i spejlet.
"Jeg vasker lige håret først, siger Kirsten og peger hen mod stolen, der står ved vasken.
Han sætter sig hen og læner sig tilbage. Det varme vand løber gennem det lange hår.
"Nå," siger Kirsten, "Hvor meget skal jeg klippe af i år?"
Julemanden rømmer sig og siger:
[[Jeg skal kun studses]]
[[Bare klip det hele af]]
"Det går ikke, at du klipper for meget af, for så kan børnene ikke genkende mig," sagde julemanden.
"Hvad med lidt farve," spørger frisøren Kirsten så.
[[Ja tak, rødt]]
[[det kan du godt glemme]]Kirsten glor målløst på ham og forsøger at samle sig sammen. Men hun snubler i ordene og kommer til at spørge, hvorfor han dog vil have klippet det hele af. Han drejer overkroppen i et hurtigt vrid og møder hendes blik: "Er du klar over, hvor lang tid det tager at pleje det her hår?"
Han trækker op i en hårtot og holder den ud i lyset. Hun tier og begynder at samle hans hår i en hestehale. Hun tripper: "Er du sikker på, at du vil det her?" Hendes stemme høres næsten ikke, og alligevel runger den så højt i hans hoved.
"Ja, har jeg sagt."
Hun er begyndt gå ham på nerverne.
Klip klip, han er nu ikke helt skaldet, han har stadig sådan to centimeter tilbage. Han bider sig i læben, hårer trimmeren starte og mærker den skrabe sig vej hen over hans hovedbund. Det giver et sét i ham, og han udbryder:
[[vent jeg har fortrudt]]
[[min hovedbund skal skinne]]Kirsten tager fat om julemandens hår og glatter det, inden at hun går fra ham og fisker en rød hårfarve op fra et af skabene. Hun hælder denne substans ned i en skål, som hun allerede har stillet frem. Hun hælder vand op i skålen og rører rundt i hendes hår-mix-pulver. Da hun er færdig med at røre, hælder hun den røde farve i julemandens hår og skæg og masserer farven ned mod hans ansigt. Det begynder at blive super pinligt, så julemanden håber på, at det snart er slut. Kirsten vasker endeligt farven væk, og resultatet er som forventet: Det er rødt i spidserne og bliver mere lyserødt ind mod hans ansigt.
"Det bliver 2000 kroner," sukker Kirsten.
[[Han protesterer over prisen]]
[[Han giver hende pengene]]
"Jeg skal da ikke have et gingerskæg! Ellers tak!"
Hvor vover hun at stille den slags spørgsmål? Hvem ville i det hele taget sige ja til det åndsvage tilbud?! Tja, Ed Sheeran ville, men han er også en idiot.
Julemanden er så sur over det dumme spørgsmål, at han rejser sig pludseligt fra stolen og tramper over mod døren. Lige inden han åbner døren, råber han ad Kirsten: "Med det dumme spørgsmål, som det du stiller, kan jeg s´gu godt forstå, hvorfor du så sjældent har besøg her i din skændsel af en salon!"
"Der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme mennesker!" giver Kirsten igen.
"Gå ad helvede til!" er det sidste julemanden råber, før han med et brag smækker døren i og forlader salonen. Tanken, om at få hans penge tilbage, er allerede fløjet langt op mod nord. Med et skæg der rører den beskidte jord, må han traske hen ad Kordilgade. Han overvejer et øjeblik at gå på visit i slikbutikken. Nu han lige er her, kan han lige så godt få det bedste ud af det.
Han trækker på skuldrene og træder ind i slikbutikken. Den fæle lugt af klistrede, gamle vingummier når julemandens næsebor hurtigere, end han plejer at kunne udlevere en enkelt gave til et enkelt barn. Han tænker på at komme ud herfra og komme tilbage igen, når ekspedienten forhåbentlig har fået nye varer. Der er bare et problem: Den kæmpe tykke vom skriger på noget at spise. Han beslutter sig for:
[[At smutte lige med det vons]]
[[At holde lugten ud]]Julemanden protesterer over, at "han jo kun skulle farves", inden hun skubber ham ud af butikken, hvor han sætter sig op ad muren og sukker.Julemanden finder de 2000 kroner frem og giver dem venligt til Kirsten, som putter dem ned i kassen. Hun begynder at slukke for lysene, da julemanden med det røde skæg trasker ud i eftermiddagens regnvejr. Han glemmer pludseligt, hvilken vej han kom fra.
[[går han til venstre?]]
[[går han til højre?]]
[[bliver han, hvor han er og dør]]Med sine pølsefingre holder han sig for næsen, vender sig om og tager benene på nakken. Hvis han altså kunne det. Men anyways Han løber så hurtigt han kan, for han skal ikke nyde noget af klistrede vingummier. YAKS! Bare tanken brænder ham op indeni. Bare synd at han kun når ti meter, før han må stoppe op for at få pusten.
"Hvor er den pokkers kane, når man har brug for den?" mumler han.
Når man taler om solen, så skinner den. For i næste øjeblik kommer kanen flyvende i al dens pragt ned fra den skyfrie himmel. Han stiger op i den og tager hjem. Det skulle han ikke have gjort, for hjemme venter hans sure kone, som ikke fatter, at han bare skred fra frisøren. Han går rundt mellem alle de små bokse med klistrede vingummier, det synes aldrig at høre op. Det går ham på, at der ikke er så meget som en eneste chokoladefrø. Han går over til ekspedienten for at brokke sig.
"Hør her unge mand. Har I ikke noget, der er mindre klistret?"
"Selvfølgelig har vi det! Man siger ellers, at man bliver klogere med alderen, men det er vist ikke tilfældet her. Hahahahaha! Nå, men det er denne vej."
Ekspedienten træder tilside, og en dør åbner sig. Bag døren er der ikke andet end mørke.
"Kommer du?" spørger ekspedienten.
Han:
[[Følger med ind i det mørke rum]]
[[Bliver hvor han er]] "Det kan du da ikke, jeg har allerede taget en stribe".
Han basker febrilsk med hænderne og bliver ved med at gentage, at han har fortrudt.
"Det går ikke"
Han farer ud af døren i en fart, man skulle tro var umulig med hans størrelse. Bag ham efterlader han Kirsten i total forvirring. Sneen hvirvler op i små bølger, som forsøger at skubbe huen af julemanden. Han tager sig til hovedet, og tænker, at han bare kan beholde huen på, men ville folk da ikke lægge mærke til, at han ikke længere havde langt hår. Måske bør han......
[[gå tilbage og undskylde overfor Kirsten]]
[[skaffe en paryk]]
[[flyve hjem med en handicappet frisure]]Kirsten stirrer forbløffet på ham.
"Er-er du sikker?"
Julemanden sender hende et seriøst blik. Hun nikker nervøst og går i gang med at barbere hans hoved. Følelsen giver ham kuldegysninger, men han stopper hende ikke. Efter cirka fem minutter er der intet på hans hoved andet end skægget, selvfølgelig.
Kirsten beder om penge, "150 kr. tak."
Hvad siger julemanden:
[[vent, jeg er ikke færdig]]
[[Ok, værs´god]]Måske, kun måske, har han været for urimelig over for Kirsten. Men han er bare stresset over, at det snart er jul og...
"Det er ingen undskyldning", siger han til sig selv og drejer om. "Jeg bliver nødt til at undskylde, jeg er jo trods alt julemanden."
Han fortsætter over mod butikken, men hører pludselig lyden af hjul, der skraber ukontrolleret hen ad asfalten. Han retter blikket op og møder til sin store frygt en Suzuki, der har retning lige imod ham.Han fortsætter ned ad gaden med huen godt trukket ned over ørene. Han kigger desperat ind ad butiksvinduerne for at finde en paryk,
"Hvorfor tog jeg også sådan en forbandet dum beslutning, altså hvad tænkte jeg på?"
Han retter blikket ind mod en slikbutik og vælger, at han vel godt kan tage et lillebitte pit-stop. Klokken markerer, at han er ankommet, og han kigger sig omkring.
Han vælger:
[[At holde lugten ud]]Det regner stadigvæk, dog ikke ligeså meget som tidligere. Han sætter nøglen i og drejer den hurtigt. Kanen protesterer, den spytter og hakker, men giver sig så. Den glider let og ubesværet hen af asfalten og efterlader pakeringspladsen i en voldsom fart. Julemanden læner sig tilbage og holder kun fast i rettet med den ene hånd, han....
[[tænder for radioen]]
[[ringer til sin kone og forklarer, at der har været et lille uheld]]Efterhånden julemanden vænner sig til mørket, kan han se noget rundt ligge på gulvet. Det er meget svéèært at se det, men det runde på gulvet er et stort hul.
"Hvad er der sket her?" spørger julemanden mumlende.
"Det du søger, venter på dig på bunden af dette hul," svarer ekspedienten med vis stemme.
"Siden hvornår er du begyndt at snakke som en vis olding, om jeg må spørge?"
Julemanden kigger undrende på ekspedienten, som om ungdommen ikke kan være poetisk.
"Og siden hvornår er du begyndt at stille så mange spørgsmål? Luk nu skuffen og hop ned i hullet. Det er trods alt, hvad du kom efter, ikke?" giver ekspedienten igen.
Julemanden glor olmt på ekspedienten og træder ud over kanten: "Det her har bare ikke at være et trick," tænker julemanden, men bliver ved med at falde. "Vent lidt Er det her tilfældigvis et endeløst hul? Neeeeeej! Den satans ekspedient har snydt mig! Jeg vidste, jeg ikke kunne stole på den slags stereotyper. Nåh. Lektie lært. Aldrig. ALDRIG stol på ekspedienter!"
Han må tilbringe tiden i det endeløse hul, indtil hans dage er talte.
(Legenden siger, at han stadig falder den dag i dag) Julemanden tager et skridt tilbage. Og et til. Og et til. Og et til.
"Hey! Hvor skal du hen?" råber ekspedienten efter ham.
Julemanden vender rundt og smutter ud af slikbutikken i en fart. Da han er kommet tilstrækkelig langt våk fra slikbutikken, stopper han op og trækker vejret heftigt for at få pusten.
Hvis bare jeg ikke havde pjækket fra fitnesstræningen, tænker han.
En mor går forbi julemanden med sine to børn og masser af poser med julegaver.
Det slår julemanden, at han ikke engang har skænket julegaver en tanke! åh pis!
Julemanden kigger først i den ene lomme efter sin pung. Ad! Er det klistrede vingummier?! Hvordan er de havnet i lommen?! Han kaster dem fra sig, som var det alt for gammelt og uspiseligt slik. Nå jo. Så kigger han i den anden lomme. Tak nordlys, pungen er der. Men en ting er at finde pungen. En anden er om den overhovedet indeholder noget.
"Eyyyy!" udbryder julemanden.
Der ligger penge nok i pungen til at Trump kan bygge sin mur. Men han har ikke tid til at stå her og beundre sine mange penge.
Han får købt nogle pæne røde kjoler, som hans kone sikkert vil kunne lide, men også et par øller til sig selv. Da han kommer ud af posthuset, efter at have hentet en længe ventet pakke, holder kanen parat. Julemanden kigger sig til begge sider for at sikre sig, at ingen ser det ulovlige køretøj. Kysten er klar. Han hopper op og tager hjem.
Da han kommer hjem, har hans kone allerede pyntet hele huset med julekugler, kræmmerhuse og meget mere. Hun glor olmt på julemanden, fordi han ikke har fået gjort noget ved sit hår. Men det glemmer hun hurtigt, da julemanden rækker hende gaven med kjolen. Hun pakker den ud og omfavner ham med et stort knus. Bogstaveligt talt. Men det er julemanden vant til. Han klapper hende på skulderen og siger "glædelig jul." Julemanden drejer til venstre og ender i en blindgyde med et par gangstere i hjørnet. œv. Julemanden drejede til højre ned af en belyst gade, hvor en lille pige sidder uden for en BR-butik med en julemandsbamse og græder. Pigen glor mærkeligt på julemanden, men det se ud som om, hun ikke genkender ham som julemanden.
Han:
[[går videre og ignorerer pigen]]
[[begynder at snakke med pigen]]Han bliver hvor han er og dør. Julemanden lader som om, hun er luft og går videre, men bliver pludseligt trukket i skægget. Han kigger forvirret ned, men til sin store overraskelse er det den lille pige. Han ryster hende succesfuldt af og går videre, men når ikke langt før han kan høre nogen græde bag sig.
[[han går hen og trøster hende]]Julemanden drejer sig modvilligt rundt og ser, at den lille pige faktisk er julemutter i forklædning! Hun giver ham en hurtig lussing og trækker ham i øret hele vejen tilbage til Nordpolen, hvor han ryger lige på hovedet i seng! œv, tænker julemanden, jeg ville jo bare have, at mit hår skulle være rødt og ikke lyserødt!!
Julemanden kigger skuffet ned på det sjaskvåde lyserøde skæg og lægger sig til at sove. I morgen vil han have det farvet tilbage til sølvhvidt igen, så julemutter ikke bliver sur.Julemanden peger på hylden med hårfarvedåser.
"Skægget skal også farves," siger han.
Kirsten går hen imod hylden. Så snart hun er tæt nok på. spørger hun: "Hvilken farve?"
Der går et sekund, før han svarer tilbage.
"Sort"
Frisøren mister næsten livet på grund af, hvad der blev sagt. Hun drejer hurtigt mod sin kunde og skriger: "SORT?! ER DU VANVITTIG?"
Julemanden ler hans kendte latter, men gentager. Kirsten får al farven suget ud af sit ansigt, men tager stadigvæk dåsen. Hun går hen imod julemanden og åbner den. Indholdet lugter forfærdeligt meget af død og cigaretter. Kirsten spreder det ud i hans skæg. Det klumper. Efter ti minutter er det fordelt i hele skægget. Kirsten vasker det ud, og resultatet er perfekt. Julemanden giver hende pengene og går videre til:
[[Tatovøren]]
[[Parkeringspladsen]]Straks dukker Justin Bieber op: "And I was like Baby, baby, baby ooh. Like baby, baby, baby noo. Like baby, baby, baby ooh, thought you'd always be mine."
Julemanden holder sig for ørerne og mister på ingen tid kontrollen over kanen. Den styrter direkte mod det mørkeblå hav, og julemanden når ikke at reagere, før han dør. "Hej, skat jeg..."
"HVOR HAR DU VÆRET?"
"Jeg skulle til frisøren, det fortalte jeg dig også tidligere, og ..."
"DU SKAL IKKE KOMME MED ALLE DE UNDSKYLDNINGER, JEG ER SÅ SKIDE TRÆT AF DIG. DU KOMMER HJEM, OG DU KOMMER HJEM NU!!"
Julemanden fik stuearrest og nåede aldrig ud med gaverne.Julemanden giver Kirsten pengene og går til
[[Parkeringspladsen]]Julemanden går ud af salonen og hen mod tatovøren. Så snart han kommer ind ad døren, løber en splejset fyr hen imod ham: "Hvad kan jeg gøre for dig?" spørger han.
Julemanden forklarer sine ønsker og tatovøren går igang. Efter flere timer er han færdig med begge tattoo-ærmer.
Julemanden takker og betaler. Han har nu tatoveringer hele vejen ned ad sine arme. Han smutter ned til baren, hvor hans motorcykel holder. Da han kommer frem, står der syv matchende motorcykler med forskellige navne. Han genkender de fleste af dem som "Springer" eller "Rudolf". Et par personer vælter ud af baren - tre piger og fire drenge. De går imod julemanden og råber: "Hvad så, Julle?" som om de kender ham.
Efter et par sekunder opdager han, at det er hans gamle venner, som nu har lavet en bande.
De taler lidt sammen og vælger at køre hjem sammen. Julemanden går ned på parkeringspladsen til hans Suzuki, som holder parkeret foran en SuperBrugs. Han åbner bildøren og sætter sig ind. Da han sætter nøglen i, sker der intet. Han prøver igen. Samme resultat. Efter flere minutter er han rasende. Han hamrer nøglen i, og bilen suser ind i væggen.
Julemanden besvimer og vågner ikke efter det. Julemanden drejer om på hælene og begynder at trøste den lille pige, men det ender med, at han får et slag i hovedet: "Sikken en pædofil," er der en kvindestemme som siger. Hun vil lige markere, at det er hendes barn.
Julemanden tager sig til hovedet og begynder at jamre højt. Han rejser sig op igen og slentrer nu mod baren "Nordpolen" for at møde Henning, den gamle ballademager.
"Halløj, gamle jas, har du fået hønen til at farve dit hår?" griner Henning og hopper fordrukkent mod den lyserødhårede julemand.
"Jaaaa, men det var superdyrt, Henning, det kostede mig 2000 kroner!"
"Priserne ændrer sig virkeligt i disse tider, din gamle ged!"
Julemanden sætter sig i baren med Henning lige i hælene.
"Hvad, så, gir' du i dag?"
Julemanden kigger dumt på Henning. Julemanden har altid betalt for den drukkenbolt, og han har allerede brugt 2000 kroner, og nu skal han også give øl? Det er altså bare´ for meget!!
Julemanden styrter ud af baren og stormer direkte ned mod sin bil, for i dag har han ikke taget kanen. Han kører hurtigt hjem, eller rettere sagt, han kører mod sin lejlighed, hvor han parkerer udenfor, lunter op ad alle trapperne, låser sig ind og løber ud mod badeværelset, hvor han tænder for sin barbermaskine og barberer sit berømte skæg af. Han er blevet træt af julen, træt af frisøren og træt af Henning.
Han er ikke julemanden, nej, han er den gamle Nicolas, som plejede at sidde i sofaen hele dagen uden at bruge penge. Ham der klippede sig skaldet hver anden måned og aldrig forlod hjemmet, med mindre han skulle købe nogle øl.
Den Nicolas vil han være forevigt.